Mange familier ser frem til at kunne spise ude, og nogle gange er det en nødvendighed at spise noget mad på farten, især når du rejser. Selvfølgelig kan du tage erstatning, som f.eks. Nutramigen® DHA, med til din baby eller til småbørn med mælkeallergi, samt nogle andre snacks, som du ved ikke indeholder mælk. Men hvis du spiser et måltid i en restaurant med dit barn, er det en god idé at planlægge og stille de rigtige spørgsmål for at sikre en sikker spise oplevelse. Her er hvad du kan gøre for at forberede dette.

Undersøg allergi-venlige restauranter

For at hjælpe dig til at se, om en restaurant kan tage højde for dit barns allergi, så gå ind på deres hjemmeside og se, om der er allergioplysninger tilgængelige online. Hvis det er muligt, så ring til restauranten, og diskutér forslag til menu, der passer til dit barn, eller spørg dem om de kunne lave noget "off-menu", der passer til dit barns ernæringsbehov. Det er altid bedst at tjekke på forhånd, så du kan være mere afslappet under måltidet. Det er også en god ide at spørge om anbefalinger fra andre forældre til børn med allergi.

Restauranter skal på forlangende vise dig en oversigt over allergenerne på alle deres menuer. 

Lav et oversigtskort over mælkeallergi

Dette er simpelthen en oversigt i lommeformat der viser, at dit barn har mælkeallergi og forklar hvad det betyder. Kortet kan du bruge, for at sikre dig at restaurantpersonalet ikke bruger mælkeprodukter til forberedelsen af dit barns mad, og at redskaber og lignende, der bruges til at forberede barnets mad, rengøres grundigt, inden de bruges. På kortet bør der også stå en tak for deres hjælp. Du skal også inkludere skjulte mælkeprodukter for at hjælpe kokken med at identificere uventede fødevarer, der kunne være et problem for et barn med en mælkeallergi.

Hold øje med skjulte mælkekilder

Når du bestiller, så spørg efter en liste over alle ingredienserne der er i de retter du overvejer at bestille. Nogle gange kan skaldyr eller kød have været kogt i smør eller fløde eller i grøntsagstilbehør kan der have været brugt smør eller ost, til forberedelsen. Bed om menuer, der skal serveres 'tørt', og hold øje med tilføjelser til maden, der ikke er nævnt. Når det kommer til dessert, spørg, om de er lavet på stedet; Hvis ikke, så kender kokken måske ikke alle de anvendte ingredienser der er brugt, og om de er egnede til et barn med mælkeallergi.

Sig tak!

Glem ikke at vise din påskønnelse, når du har haft en god oplevelse på en allergi-venlig restaurant. Tak personalet for at hjælpe din familie med at nyde et måltid ude, på trods af dit barns mælkeallergi, og anbefal restauranten til andre forældre der har børn med allergi.