Da det nu er klar at dit barn har mælkeallergi, så tænker du måske over, hvad du skal give dit barn at spise. Heldigvis findes der mange alternativer, som din læge måske allerede har gennemgået med dig.

Amning - fjernelse af mælkeprodukter i din kost.

Når du ammer, vil nogle af næringsstofferne fra de fødevarer, som du spiser, overføres til dit spædbarn via brystmælken. Det betyder, at når du spiser fødevarer, som indeholder mælkeprodukter, kan dit spædbarn blive udsat for allergifremkaldende fragmenter af komælksprotein. Du behøver dog ikke at holde op med at amme af den grund. Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Derimod vil din læge sandsynligvis foreslå, at du holder helt op med at spise mælkeprodukter.

Mælk og mælkeprodukter som yoghurt og ost er indlysende kilder til mælk, men også fødevarer som brød, morgenmadsprodukter og salatdressing kan indeholde mælk. Du er nødt til at læse varedeklarationen omhyggeligt for at se, om der er skjulte mælkeprodukter i. Du vil muligvis være nødt til at holde dig til en mælkefri kost i to uger eller mere, før dit spædbarns allergiske reaktioner aftager. Selv derefter er du nødt til at holde dig til en mælkefri kost, indtil dit spædbarn er helt fravænnet, eller indtil din læge anbefaler, at du genindfører komælksprotein i dit spædbarns kost. Dette må kun gøres under lægeligt opsyn.

Modermælkserstatninger anbefalet til børn med mælkeallergi

Det er komælksproteinet i almindelig modermælkserstatning, der forårsager allergiske reaktioner hos børn med mælkeallergi. Hypoallergene modermælkserstatninge er specielt fremstillet til ernæringsmæssig behandling af spædbørn og småbørn med mælkeallergi.

De to typer hypoallergene modermælkserstatninger der anbefales til ernæringsmæssig behandling af spædbørn og småbørn med mælkeallergi, er en højt hydrolyseret modermælkserstatning til mild eller moderat mælkeallergi eller en aminosyrebaseret modermælkserstatning til alvorlig mælkeallergi.

Højthydrolyseret hypoallergene modermælkserstatninger

Proteiner består af mange forskellige aminosyrer – som små byggesten sidder de sammen i lange kæder. Immunforsvaret hos et barn med mælkeallergi opfatter fejlagtigt komælksproteinet som skadeligt, og der opstår allergiske reaktioner, når immunforsvaret forsøger at bekæmpe dem. Forestil dig, at man nedbryder disse lange proteinkæder til en masse mindre kæder. Det er sådan, at komælksproteinet i Nutramigen® DHA ser ud.

Komælksproteinkæderne i højthydrolyseret hypoallergene modermælkserstatninger som Nutramigen® DHA er nedbrudt i så små stykker (hydrolyseret), så immunforsvaret hos de fleste børn med mælkeallergi ikke længere opfatter mælkeproteinet som skadeligt. Højthydrolyseret hypoallergene modermælkserstatninger anbefales til ernæringsmæssig behandling af børn med mild til moderat mælkeallergi. Læs mere om mild til moderate symptomer på mælkeallergi.

Aminosyrebaseret modermælkserstatninger

I sjældne tilfælde får børn med mælkeallergi en alvorlig allergisk reaktion forårsaget af komælksprotein. Disse børn skal have en hypoallergen modermælkserstatning, som er fremstillet af proteinets individuelle byggesten: aminosyrer. I modsætning til en almindelig modermælkserstatning, som indeholder komælksprotein bestående af flere hundrede aminosyrer i lange kæder, eller en højthydrolyseret modermælkserstatning hvor færre aminosyrer sidder sammen i små proteinkæder, indeholder aminosyrebaseret modermælkserstatning ingen mælkeproteinkæder. Proteinet i denne type modermælkserstatning er i den enklest mulige form og består af individuelle aminosyrer, som er de bestanddele, der danner proteiner. Aminosyrebaseret modermælkserstatning anbefales også til børn med multiple fødevareallergier. 

Aminosyrebaseret modermælkserstatninger som Nutramigen® PURAMINO indeholder ingen komælksproteiner og gives til ernæringsmæssig behandling til spædbørn og småbørn, med alvorlig mælkeallergi og multiple fødevareallergier. Læs mere om alvorlige symptomer på mælkeallergi.

Referencer:

1. Venter C et al. Clin Trans Allergy 2017;7:26.