Det er en vigtig milepæl i dit barns liv, at starte med at spise mere fast føde. Det er en sjov og spændende tid for både forældre og børn. Overgangskost kan imidlertid også være en kilde til bekymring, og fravænning af et barn med mælkeallergi kan være særlig udfordrende. Udover at skulle sørge for, at dit barns kost ikke indeholder mælk, er processen til overgangskost den samme som for børn uden mælkeallergi. Snak gerne med din læge eller kliniske diætist inden du begynder.

Hvorfor er overgangskost så vigtig?

Gennem det første leveår vokser dit barn hurtigere end i nogen anden periode. Den hurtige vækst betyder, at dit barn løbende har brug for en stigende mængde af energi og næringsstoffer. I de første par måneder efter fødslen får barnet hvad det har brug for, fra brystmælken eller modermælkserstatningen. I takt med dit barns vækst og udvikling, øges behovet for flere næringskilder, i form af fast føde.

I takt med at børn vænnes til fast føde, bør deres indtag af brystmælk og/eller modermælkserstatning mindskes. Da børn med mælkeallergi ikke kan tåle mælkeprodukter er der en risiko for, at barnet kan miste vigtige næringsstoffer. Det er derfor vigtigt at du rådgiver dig med din læge eller en klinisk diætist for at sikre dig, at dit barn får alle de næringsstoffer det har brug for. Eksempelvis at give barnet brystmælk eller Nutramigen i kosten. Læs om, hvordan du bedst kan bruge Nutramigen, som overgangskost til børn med mælkeallergi.

Hvornår kan jeg introducere overgangskost

De fleste eksperter anbefaler, at introduktionen til overgangskost begynder omkring 
6 måneders alderen (26 uger).1

Tegn på, at barnet kan være klar til at begynde på fast føde er: 1

  • De kan holde hovedet stabilt og sidde oprejst

  • De kan koordinere deres øjne, hænder og mund, kan se på maden, tage maden op, og komme den i munden

  • De kan synke maden

Ideelt set, bør børn med mælkeallergi have det godt og være symptomfri, inden der påbegyndes overgangskost.

Vigtigheden af varation

Det er en god ide at bruge tiden hvor barnet vænnes fra flydende kost til overgangskost, som en mulighed for at introducere et bredt udvalg af fødevarer. Tidlige erfaringer med smag og konsistens er et eventyr for børn og kan påvirke barnets madvalg i fremtiden.2,3Jo flere smage børn får erfaring med, jo større tendens og jo mere parate og villige er de til at prøve nye fødevarer, når de bliver ældre. Variation i barnets mad og smag er samtidig med til at øge mulighederne for, at barnet lettere indtager den mængde af næringsstoffer, det har brug for, hvilket er specielt vigtigt for børn med mælkeallergi.

Som overgangen skrider frem, er det vigtigt at introducere dit barn til forskellige konsistenser som, flydende, klumpet, sej og sprødt. Dette er med til at udvikle barnets tyggeevne og de muskler, der er nødvendige for taleudviklingen.4 Børn kan som regel begynde at spise fingermad fra 8-10 måneders alderen. Fingermad giver barnet gode muligheder for at øve sig i at spise selv, og samtidig øve dets færdigheder i hånd-øje koordinationen!

Idéer:

  • Dampede grøntsager

  • Frugt stykker 

  • Godt kogt pasta 

  • Stykker af toast- eller pitabrød

Glem aldrig at kontrollere, at fødevaren ikke indeholder mælk.

Hvilke fødevarer indeholder komælksprotein?

De mest oplagte kilder til komælksprotein er mejeriprodukter, som:

  • Mælk (frisk/UTH)
  • Yoghurt, Ymer, A38
  • Fromage Frais
  • Ost
  • Kærnemælk
  • Margarine
  • Ostemasse
  • Fløde/kunstig fløde
  • Mælkedrikke
  • Mælkepulver
  • Kvark
  • Kondenseret mælk
  • Smør eller Kærgården

Komælksprotein kan også findes i mindre indlysende fødevarer, som f.eks. brød, kiks, kager, færdig babymad og forarbejdet kød. Læs derfor den fulde varedeklaration og undgå: 

  • Kasein (ostemasse)
  • Hydrolyseret kasein (bemærk at højthydrolyseret kasein er ok)
  • Valle 
  • Valleprotein
  • Hydrolyseret valle (bemærk at højthydrolyseret valle er ok)
  • Lactalbumin
  • Mælkesukker
  • lactoglobulin
  • Skummetmælkspulver
  • Mælkepulver
  • Mælkeprotein
  • Smørfedt
  • Modificeret mælk

Når du introducerer nye fødevarer til dit barns kost, så er det en god ide at skrive ned hvad der sker, og hvilken reaktion der evt. opstår. Denne fremgangsmåde gør det lettere at finde ud af, hvilke fødevarer der kan forårsage en reaktion. Dine erfaringer kan du tale med din læge eller kliniske diætist om. Dette er især nyttigt, hvis reaktionerne forsinkes og ikke tydeligvis er forbundet med en bestemt fødevare.

Råd og information

Download brochuren En forældreguide om mælkeallergi: Fra overgangskost til 1 år. Den er fuld af gode råd og tips om at introducere fast føde til et spædbarn med mælkeallergi, samt en række næringsrige mælkefrie opskrifter. Se også vores praktiske tips som kan guide dig igennem introduktionsfasen.

Referencer:

1. http://www.nhs.uk/Conditions/pregnancy-and-baby/pages/solid-foods-weaning.aspx
2. Beauchamp GK et al. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2009;48 Suppl 1:S25–S30
3. Benton D. Int J Obes 2004;28:858-869.
4. Department of Health. Information book: Birth to Five. 2009.