Mælkeallergi er en allergisk reaktion mod et eller flere proteiner i komælk1

Hos spædbørn med mælkeallergi opfattes proteiner i komælk fejlagtigt som skadelige af immunsystemet, hvilket udløser en allergisk reaktion. Symptomerne kan enten opstå omgående (indenfor nogen minutter til få timer) efter at have indtaget mad som indeholder komælksprotein eller også kan det tage nogen timer eller op til flere dage inden symptomerne viser sig.

Symptomerne kan variere, der kan være reaktioner fra huden, mave/tarm kanalen eller de øvre luftveje.

Hvilken type af mælkeallergi barnet har, afhænger af hvordan immunsystemet reagerer på komælksproteinet. Mælkeallergien kan enten være IgE-medieret, ikke-IgE-medieret eller en blanding af begge. De to typer af mælkeallergi er forbundet med forskellige tidspunkter første gang symptomerne viser sig. Symptomerne i sig selv kan være forskellige afhængig af hvilken type men der er mange overlap. Læs mere om dette på siden forskellige typer af mælkeallergi.

Mælkeallergi bliver ofte forvekslet med kolik og laktoseintolerance, men disse tilstande er forskellige. Læs mere her om forskellen mellem mælkeallergi og kolik og mælkeallergi og laktoseintolerance.

Mælkeallergi er den hyppigste form for fødevareallergi hos børn under 3 års alderen.2 Den påvirker mellem 2% og 7,5% af alle børn, både de flaskeernærede og de ammede.1 Det som er positivt er, at ¾ dele af børn med mælkeallergi vokser sig fra den i den tidlige barndom og kan overgå til en normal kost.2

Referencer:
1. Vandenplas Y et al. Arch Dis Child 2007;92:902–908.
2. Koletzko S et al. J Paediatr Gastroenterol Nutr 2012;55:221–229.